fredag den 12. marts 2010

Alt om børn: ny hjemmeside

altomboern.dk er netdoktor nye hjemmeside til forældre. Hjemmesiden udspringer fra Netdoktors Babyklub, der har eksisteret siden 2002. Alt om børn henvender sig til de, der er gravide eller planlægger en graviditet og til de, der har børn fra 0 måneder og helt op til 8 år.

Du kan finde gode råd om børn, læse om de forskellige aldres milepæle, spørge brevkassen til råds og diskutere med andre brugere på hjemmesiden.

Besøg alt om børn her

mandag den 8. marts 2010

Hjulene på bussen

Mange små børn elsker sangen Hjulene på bussen - gerne med fagter til. Nu har forfatter og illutrator Jørgen Stamp lavet en stor papbog til de mindste, hvor temaet simpelthen er sangen.

Billedbogen er formet som en bus med paphjul, der kan dreje - og illustrationerne er fulde af sjove deltaljer, som de små kan gå på jagt efter. Man kan f.eks. bruge bogen til at snakke om former, farver og tal - eller dyr. Nederst står teksten på sangen, så der er ingen undskyldning for ikke at synge.

Bogen kan bruges fra ca. 2-4 år.

Bestil bogen på biblioteket


/Marion

mandag den 1. marts 2010

Når mormor bader mig, indtil jeg får en prop

Mette Egelund Olsen har skrevet en ny bog om pigen Roses oplevelser, Når mormor bader mig indtil jeg får en prop. I denne bog er Rose på besøg hos mormor. I badet skal Rose både lege med badedyr, "lave kaffe" og plaske i vandet, men hun skal jo også have vasket hår, og da mormor siger, at det er tid til at komme op, er Rose slet slet ikke enig....

Bøgerne om Rose er et stort hit hjemme hos min 2 årige, men serien kan bruges helt op til 5 år. Tegningerne, der er lavet af Lea Leten, er søde og meget stemningsfulde, og teksten er enkel og let at læse op.

Læs også
Når far putter mig, indtil han sover
Når jeg køber ind, indtil mor får nok


Klik på titlerne for at bestille bøgerne på biblioteket

/Marion

fredag den 26. februar 2010

Koko Koala - ny serie for de mindste

Ilustratoren Dina Gellert, der har illustreret et hav af
billedbøger for børn, står bag en ny serie for de 1-3 årige, hvor koalaen Koko Koala er hovedpersonen.
I Koko Koala Godmorgen står Koko Koala op om morgenen, reder sin seng, tager tøj på, spiser morgenmad og går en tur for at hilse på vennerne Skildpadde og Næbdyr. I Koko Koala har fødselsdag skal Koko fejre sin fødselsdag sammen med sine venner.

Bøgerne har søde illustrationer og behandler temaer, som de små kan genkende fra deres hverdag. Bøgerne er lavet i pap, så de kan holde til lidt af hvert.

Klik her for at bestille bøgerne på biblioteket


tirsdag den 16. februar 2010

Babytorsdag: Baby-Art

Lav Baby-Art sammen med dit barn og få inspiration til hvordan du kan lave små kunstværker sammen med din baby derhjemme!

Torsdag 25. februar kl. 10.30-ca. 12 på Varde Bibliotek laver kunstneren Anna Marie Holm praktisk og teoretisk workshop sammen med de 0-2 årige og deres forældre. Anna Marie er forfatter til bøgerne Baby-Art: de 0-3 åriges billedskabende udfoldelser og Kunstnerisk liv ude: med de 1-6 årige.

Workshoppen kommer til at foregå på gulvet, hvor der skal males og tegnes, så husk tøj, der godt må blive beskidt.

Tilmelding dig og din baby på Varde Bibliotek på tlf. 76916919 eller pr. mail boern@vardebib.dk.

/Marion

lørdag den 13. februar 2010

Nede i fru Hansens kælder

Klassikeren Nede i Fru Hansens kælder er kommet i en ny farvestrålende udgave, hvor der følger en cd med. De gode gamle rim og remser som f.eks. Okker Gokker, Dig og mig og vi to og Peter Mathisen er sat i musik, og Sebatian Klein lægger stemme til.


/Marion



.

fredag den 12. februar 2010

Fastelavn er mit navn...

Fastelavn nærmer sig, og så står den jo på udklædning, fastelavnsfester og heldige kattekonger og - dronninger...

Står du og mangler en idé til hvad dit barn skal klædes ud som, så er her hjemmesider, hvor du kan finde ideer og inspiration.

Familyfun
Hjemmeside med trin for trin anvisninger på forskellige kostumer - også på lette kostumer for de, der er lidt sent ude.

Badut
Hjemmeside med ideer til hjemmelavede dragter, bl.a. verdens nemmeste tylskørt (som ikke kræver symaskine).

Biblioteket har også en masse fastelavnsbøger med ideer til fastelavnspynt, fester og udklædning!


/Marion